I want to see your face again-Deamon{Prinvat}

Namine holdte om ham lidt hun havde vendt sig væk fra filmen"Jeg elsker dig så højt jeg vil aldrig nogensinde miste dig aldrig"sagde hun blidt mens hun så kiggede på ham"Ja du havde sex med hing og dine følelser..Jeg er rigtig glad for du ikke kunne glemme eller slippe dine følelser for mig Deamon"sagde hun blidt og lagde en hånd på hans kind mens hun smillede et kærligt smil til ham

Han smilede roligt "så se nu filmen min skat" sagde han og kyssede hendes kind blidt hvorefter han rettede blikket mod filmen igen og så roligt filmen med et glad smil han blev helt varm indeni over at ligge her med armene om hende

Namine smillede til ham med et smil på hendes læber til ham mens hun så holdte øjnene øje på filmen"Ja du har ret jeg ville ikke ødelægge filmen vi ser sammen"sagde hun og smillede kært og blidt til ham mens hun holdte sig helt tæt ind til ham så hun kunne vame sig mere ved ham

Han smilede og løftede hende op og sidde på ham hvorefter han lagde sig ned mens han hev hende ned og ligge på ham før han trykkede på en knap og hele sengen drejede sig lydløst hen så tv et stod ved siden af sengen så de begge kunne se selvom hun lå ovenpå ham

Namine rødmede lidt men smilelde også meget til ham mens hun kiggede på filmen"Er det ikke dejligt at holde styr på alel sayajiner her på namek Deamon minskat"spurgte hun undren mens hun stadig holdte øje med filmen det sted i filmen de var kommet til var der hvor Bella lå ude i skoven alene. Namine tænkte lidt da hun så det*Tænk hvis Deamon efterlod mig alene ude i en skov eller nogtet*tænkte hun undren mens hun lagde en finger på munden lidt hendes halsklde hang løst ned ved hendes bryster og glimtede fint.

Han trak på skulderen "den eneste jeg vil holde styr på er en lille smuk pige ved navn Namine som skal holdes i kort snor for ikke at blive forelsket i nogen anden" sagde han smilende og nussede hendes ryg blidt mens han smilede stort "elsker dig" hviskede han

Namine surmulede først lidt for sjovt men hvisked så tilbage"elsker også dig" Så kiggede hun på ham"Vil du enlig ikke vise mig rundt på namek og bare rolig du den eneste for mig"sagde hun og smillede kærligt til ham hun mente det han var den eneste for hende hun ville ikke have andre end ham.

Han trak på skulderen "der er nu ikke så meget at se kun den by vi er i nu og byen på den anden side af planeten der er kun de to fordi Namek ikke har lavet flere efter Freeza og Vegeta ødelagde deres gamle planet" sagde han roligt med et smil

Namine kiggede på ham"Men det må da føles godt at være hersker "sagde hun og nikkede lidt med et smil hun holdte så øje med fi,men og lidt på ham mens hun smillede blidt hun var så glad hun nussede hans mave lidt under dynen mens hun smillede til ham hun havde lænt sit hoved tilbage mens hun prikkede ham på næsetippen"Jeg elsker dig Deamon "sagde hun så blidt og kærligt

Han smilede roligt mens han nussede hendes lår roligt og så på hende "det eneste jeg vil være hersker over er dit hjerte" hviskede han roligt mens han så hende i øjnene "og vores forhold men det er mest mig som har sådan et indbygget leder ting" hviskede han trist og vidste hun ville sige nej til det eftersom han aldrig havde nævnt det men her på det sidste havde han fået en slags leder ting som sagde at alle omkring ham skulle gøre hvad han sagde og det kunne han ikke komme af med han vidste hun ville sige nej så han rykkede sig en smule væk fra hende

Namine kiggede på ham mens hun vendte ryggen til filmen så hun kiggede direkte hen på ham"Nej det passer ikke dit folk elsker dig for den du er det du gør for dem de vil have en stærk og god leder og det er du "sagde hun blidt mens hun nikkede. Hun så han rykkede sig væk fra hende lidt og blev lidt trist nu følte hun lidt at hun havde gjort eller sagt noget hun ikke skulle men hun smillede bare over det lidt. Hun hørte heller ikke jeg elsker dig orderne tilbage måske var der noget galt med Deamon noget han tænkte over hun trak fødderne ind til sig og lagde hagen ned på knæene mens hun lod et lille trist smil være på læben.

Han så ned kort hvorefter han så op "nej Namine ikke være trist" sagde han og rykkede sig hen til hende og lagde armene om hende "ikke være trist jeg kan ikke klare at se dig trist" hviskede han roligt "det er bare fordi at siden jeg begyndte mit herredømme har jeg tørstet efter at bestemme over alle omkring mig og jo tættere jeg kommer på dig jo mere ville jeg ønske at jeg bare kunne sige lig stille og så ville du gøre det hvorefter jeg kunne gøre hvad jeg ville uden at misbruge det og få det til at lyde som om du bare er en slave" han så ned "nej bare glem det det er for indviklet" hviskede han

Namine kiggede på ham mens hun holdte om ham tæt ind til sig"Det gør ikke noget Deamon det skal du da ikke tænke på du bestemmer jo ikke sådan slave over mig sådan har jeg det ikke jeg elsker for dne du er ligemeget hvad der end sker"sagde hun og smillede opmuntrene lidt hun hørte så nogle lyde udenfor "Hvad var det er der nogen der slås"spurgte hun det lød sådan hun kiggede på Deamon"Du skal træffe de rigtigt valg jeg vil aldrig være en slave for dig jeg vil altid være den du holder af elsker din foraltid"sagde hun og kiggede på ham ind i øjnene. Hun ville heller ikke se ham trist det gjorde at hun selv blev lidt trist. Men der skete måske noget udenfor som de ikke vidste var der kampe igang eller måske noget andet.

Han smilede roligt og så hende i øjnene før han tog hende på røven og hørte det selv og sukkede dybt "ja pligten kalder" sagde han trist og hoppede ud af sengen hvorefter han tog sin kampdragt på før han begyndte at gå ud derfra og hen mod dem der kæmpede det var en sayajin og en namekianer som igen havde valgt at være imod hinanden eftersom de tidligere havde været det "STOP NU" råbte han og de stoppede og kiggede på Deamon "hør jeg har lidt travlt så jeg siger det kun en gang" sagde han hårdt "du sayajin hvad hedder du" spurgte han "Zeza" sagde han roligt "godt Zeza vis du ikke kan lide namekianerne kan du skride fra planeten" sagde han hårdt

Namine tog dynen om sig mens hun gik ud til ham og kiggede på de to der var kommet op at slås en sayajin og en namekianer. Sayajinen hed Zeza hun synets det var en god beslutning Deamon tog"Se du klare det da godt"sagde hun go kyssede ham på kinden mens hun kiggede ud over hele namek"wow havde jeg vist det ville se så smukt og stort ud heroppefra havde jeg nok taget et kamera med"sagde hun med et stort beundrende smil.Hun mærkede så at namekianeren kiggede op mod dem. Namine kiggede ned mod namekianeren og så dens blik det var et hadefuldt et den mente åbenbart at hun ikke var den rigtige ved siden af Deamon hun rystede lidt på hovedet hun tog nok bare fejl af det hun forstillede sig.

Han så ud over dem alle "namekianer" sagde han til den anden "næste gang du får lyst til at udfordre en sayajin" sagde han roligt "lad vær" han sukkede "se under hans arm" hviskede han hvorefter der var et slag under hans arm "det er tegn fra os sayajiner at han har udfordres os det er et tegn jeg lavede efter at der blev for mange udfordringer som jeg gav sayajinerne skylden"

Namine kiggede på namekianeren og hen på sayajnen sayajiner var de ikke stærkere end namekianer hun kiggede tilbage på Deamon"Tror der bliver en stor kamp mellem de to slags Deamon"sagde hun lidt bekymret mens hun holdte om dynen lidt hun var lidt bekymret for det. Namekianeren sendte sayajinen et skarpt blik som om at han ville kæmpe. Namine så det og vidste ikke hvad Deamon ville gøre og sige men noget godt ville det nok ikke blive til.

Han sukkede hvorefter han hoppede ud over balkonen og ned mellen sayajinen og namekianeren "vis i vil kæmpe kan i kæmpe i legene imorgen" sagde han roligt og så på dem "i kender reglerne Namekianer" han pegede på namekianeren "du bliver her og du" han pegede på sayajinen "du låner min hytte på den anden side af planeten" han kastede nøglen hvorefter sayajinen fløj af sted og Deamon fløj op til Namine igen med et smil

Namine kiggede ned på dem legene hun tænkte lidt og kiggede på Deamon"Holde ri lege her eller hvordan"spurgte hun nysgerigt med et bredt smil hun syntes det lød som noget hvor man kunne finde ud af hvem der var stærkest hun så på ham mens hun ventede på hans svar "Det lyder da til at der vil blive en kamp"sagde hun så og nikkede lidt. Hun vidste enlig ikke hvem hun så ville holde med og hvem hun ikke ville holde men svaret måtte være meget let at se.

Deamon smilede roligt og lagde en arm om hende "ikke her inde i en vulkan" sagde han roligt med et smil "der skal de kæmpe til døden" han trak på skulderen "det er mere for at sætte dem på plads tro mig de begge vil ikke ind i den vulkan imorgen" sagde han roligt

Namine kiggede på ham"Virkelig men hvornår skal de kæmpe skal vi ike se det"spurgte hun lidt nysgerigt hun havde aldrig set en sayajiner og en namekianer kæmpe før så derfor var hun meget nsygerigt efter at se det. Hun smillede meget blidt til Deamon og holdte lidt om ham hun frøs ikke meget da han var meget varm at være tæt ved. Hun tænkte lidt en vulkan der måtte være megte vamr indeni med lava og det.

Han snakkede med en namekianer kort hvorefter han så på hende "jo jeg skal du skal på rundvisning over hele namek imorgen" sagde han roligt og gik hen og satte sig på sengekanten mens namekianeren gik og han sad helt stille

Namine gik indenfor mens hun smillede"Virkelig det lyder dejligt det vil jeg glæde mig meget til"sagde hun og smillede blidt mens hun lagde sig ned i sengen"Namek er smukt ovenfra det sikkert også smukt når man ikke står på balkonen"sagde hun smillende og kunne ikke vente med at skulle se det.

han smilede og lagde sig ved hende "jaja det er det" sagde han smilende "men nu skal du huske det bliver uden mig så vis der sker dig noget" han sukkede men kom i tanke om noget før han tog et armbånd frem "så råb mod dette armbånd" sagde han og gav hende det

Namine kiggede ned på armbåndet med et lille smil og gav ham et kram"tak det smukt vil du ikke give mig det på"spugrte hun med et lille blidt smil hun havde ingen gave til ham og det følte hun sig lidt trist over"Undskyld...Jeg har ingen gave til dig du har givet mig så meget og jeg har ikke en gave til dig"sagde hun og kiggede ned i puden mens hun på på maven og sukkede lidt hun holdte om det armbånd han gav hende.