Husker du det-Deamon privat

T:Aften
O:Træer sayajiner der skal til at kæmpe og ødelægge hele byen, og nogle butikker
V:Regn og ldit koldt
S:West City ved byen

____________________________________________
Namine stod og så rundt men det stoppede så da hun så nogle sayajiner stå rundkreds omkring hende
de kiggede og savlede da de så hende"Er gu gal du lækker"sagde de alle sammen. Namine vidste slet ikke hvad
hun skulle sige og tog sit keyblade frem"I rør mig ikke"sagde hun så til dem alle sammen. En af sayajiner gik hen til hende og lagde en finger under hendes hage"Jamen sådan en lækker sild skal da ikke være alene kom med op til os og hygge"sagde han så mens de andre grinte lidt.

Deamon kom frem foran hende og tog fat i armen på ham med en funger under hendes hage "du rør hende ikke dit klamme svin" sagde han hårdt og hamrede sin næve ind i ansigtet på ham så han røg tilbage og så på de andre i kampstilling klar til kamp

Namine kiggede på Deamon der var kommet"Deamon"sagde hun stille og glad hun krammede ham "Deamon hvor er jeg glad for at se dig"sagde hun med et smil mens hun så kiggede rundt på alle sayajinerne"Der er da hvist kamp"sagde en af dem. Namine holdte ved Deamon hun ville hen tiil de mænd igen de var så klamem og onde ved hende.

"DEATH STRIKE BEAM" råbte han og skød death beams som var hans fingre en maskinpistol hvorefter de alle var døde og han krammede Namine tilbage med et roligt smil og glad udtryk mens han nussede hende og smilede stort over at hun var her

Namine kiggede på ham med et ligeså stort smil hun var også glad for at han var her"Husker du det Deamon det sted her"spurgte hun med et lille smil hun kiggede rundt hun kunne godt huske det meget tydeligt enda"Det var her vi mødtes første gang"sagde hun og smillede lidt et endnu større sil hun så at han fik fjernet dem og kiggde rundt.

Han nikkede roligt og smilede "det var lige her i nærheden du fik dit første kys på dine bløde læber" hviskede han og lod en finger glide hen af hendes læber hvorefter han smilede og kyssede hendes pande og slap hende igen for at det ikke kunne misforståes

Namine nikkede og smillede kært til ham mens hun kiggede rundt"Ja og det var også her jeg var hjemme hos dig første gang"sagde hun med et lille smil hun var bare så glad for at se ham igen"Deamon der enlig noget jeg vil sige til dig.Du ved det jeg sagde med at jeg elskede dig og så sprang hen mod Jakuji det undskylder jeg får jeg sårede dig jo det var ikke min mening jeg elsker dig det ved du"sagde hun og nikkede med et smil

Han så på hende roligt med et smil "jeg ved det jeg vil altid være som en bror for dig" sagde han smilende "kom så lad oss finde et sted og spise" han tog hende i hånden før hun nåede at sige noget mere og hev hende med sig af sted mod et pizza ssted mens han smilede roligt

Namine smillede lidt og nikkede"Ja dte var her det var en god dag"sagde hun og kiggede rundt"Tak fordi du reddede fra de mænd og sajajiiner"sagde hun taknemligt til ham emns hun holdte ham i hånden"Ja lad os gøre det"sagde hun og smillede bredt til ham. Hun kunne ikke lig regnen så meget den var kold og blev næsten bare ved med at styrte ned.

Deamon smilede mens han gik af sted målsat til en pizzaria med et smil før han gik derind og slap hendes hånd for ikke at virke flirtende eller hvad han nu skulle kalde det han gik hen og satte sig ned ved et 2 personers bord med en stol på hver side af det mens han så på hende med et smil

Namine kiggede rundt hun kunne godt lig pizzaria de var så hyggelige at spise på og det føltes så dejligt at være herinde"Jeg elsker pizza"sagde hun med et lille smil på hendes læber. Hun lagde hovedte på skrå og kiggede så på hendes halskæde
den venskabs halskæde. Med et lille bredt smil halsklden glimtede smukt og fint som
den havde gjort hele vejen herhen til dette sted. Namine kiggede på Deamon"Deamon bor du så på Namek nu"spurgte hun undren

Deamon så på hende kort med et udtryksløst ansigt før han tog sin halskæde frem og så på den før han knyttede den ind i hans hånd med stor kraft så hårdt at det gjorder lidt ondt mens hans hånd rystede en smule han lagde den væk igen mens han tog et menu kort op hvorefter han sørgede for hun ikke kunne se at han havde lukket hårdt øjnene og der var tåre i øjenkrogene

Namine kiggede hen på Deamon med et undren blik i hendes øjne skjulte han noget hun bukkede sig lidt frem mod ham og hev kortet ned så hun kunne se hans øjne igen"Deamon er du okay hvad er der"spurgte hun med et lille smil hun lagde hendes kortned på bordet
så hun kunne se hans øjne hun kunne ikke se dem endnu da kortet stadig var forna ham hun rørte bare ved kanterne lidt. Namine hår hang løst ned over hendes skulder mens hun undrede sig meget over hvad der var sket med ham hun prøvede at se hans øjne hun kiggede også ned på hendes halskæde.

Han rystede på hovedet og tørte hans øjne "nej det er intet" sagde han roligt før han så op på hende igen og smilede kort og falsk før han tog kortet op igen "en pizza med pølser pepperoni skinke ost og bacon" sagde han mens han roligt smilede falsk

Namine smillede lidt til ham og lænede sig tilnage på stolen"En pizza med ost og skinke tak"sagde hun og lagde kortet ned"Jeg enlig glad for at have set Namked jeg havde aldrig troet at det var så stort og smukt"sagde hun med et lille smil hun vidste ikke noget om hvordan han havde det men han sagde at det ikke var ingenting så det gjorde hende rolig. Namine kiggede på ham"Deamon hvor lang tid har du enlgi boet på Namek det må da ikke være ret langt tid"sagde hun og tænkte lidt

Deamon så på hende "nej jeg rejste kort efter at have skadet dig" sagde han roligt mens han så på hende med et roligt blik hvorefter han lænede sig hen på bordet og lænede sig op af den ene arm og derefter en halvvejs hen af bordet

Namine kiggede på ham med et lille blik ned i bordet"Jeg husker da det skete jeg lå på hospitalet også du fik mgi til at besvime"sagde hun stille og kiggede stadig ned mens hun lidt den ene side"Hvorfor holdte du enlig kortet op foran dine øjne før var der noget galt er du sikker"spurgte hun med en kært omsorgsfuld stemme.

Deamon så på hende "jeg skylder dig at tale sandt" sagde han og så på hende "lige siden det lille vrede flip jeg har haft har alt gået galt jeg har prøvet en masse ting men jeg kan bare ikke slippe følelserne for dig" hviskede han fordømt og faldt ned med panden så hans pande smadrede ned i bordet hårdt

Namine sad helt overasket på ham hun havde troet han kunne slippe følelserne men blev overasket"Vi...virkelig"stammede hun ldit hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til det hun var mest i chok over det hele. Hun kiggede lidt ned"du må ikke skade sig selv"sagde hun så med et lille smil på hendes læber hun så at deres mad kom"Jubii så er vores mad her"sagde hun med et smil der blev større.

Deamon løftede hovedet og rejste sig op og lagde en seddel "behold resten" sagde han til tjeneren som betaling for det hele og gik ud af døren han kunne ikke klare det længere han havde taget sin endelige beslutning at indelukke sig for omverdenen og det eneste sted han kunne det var på Namek han satte sine fingre mod sin pande og koncentrerede sig om Namek

Namine kiggede på deres mad og kiggede på tjeneren"Undskyld mange gange"sagde hun og rejste sig fra stolen og løb efter Deamon"Deamon vent hvor skal du hen"råbte hun efter ham da hun så endelig nåede ehn til ham trak hun vejret"Hvor skal du hen skulle vi ikke til at spise pizza"spurgte hun undren til ham hun forstod det ikke lige pludselig var han væk og nu fandt hun ham igen hun vidste slet ikke hvad der skete.

Deamon så på hende "Namine jeg kan ikke klare dette længere" sagde han til at starte mens han begyndte at tænke "jeg elsker dig" det var det eneste rigtige at sige før han rettede blikket imod hende "jeg ved du har svært ved at vælge derfor vil jeg gør det hele nemmere for dig vælg Jakuji" han satte fingrene mod panden og forsvandt til Namek

Namine kiggede på ham med et lille chokket blik på ham før han forsvandt"Men...vi var brødre og søstre"sagde hun stille og så ham forsvandt væk hun valgte at gå sin egen vej også væk fra ham nu var hun mest i tvivl men ville bruge mer tid på sig selv. Namine gik væk i en tid mens hun kiggede ned"Jeg kan ikke vælge jeg skal have tid for mig selv"sagde hun og løb væk mens hunt og sig til hovedet

//out^^