I want to see your face again-Deamon{Prinvat}

T:Aften deromkring
O:Et luftskib Namine sidder i på vej til Namek, og nogle planter, bjerge udeover hele planeten, nogle Sayajiner og Namekianer der står og beskytter hele planetten
V:Koldt lidt småregn men ikke meget, blæst hård vind
S:Ved Namek
P:Ava og et par sorte ballerina sko, hendes keyblade i venstre hånd
______________________________________________________

Mørket var kommet der var helt sort på himlen ingen hvide skyer kunne ses hvis de kunne så ville de være kulsorte. Namine sad inde i et luftskib på vej mod Nameks indgang hvis man kunne kalde det det hun havde hørt det med Deamon og var nu rejst hele vejen hertil hun havde været her før men hun havde aldrig troet at han ville blive her det gjorde hende lidt ked af det, og hvad var der sket siden de slet ikke havde set hinanden hun ville have svar på hendes spørgsmål og der var mange. Hendes lårkort hvide kjole havde vinden fået fat i den gjorde at hendes kjole flagrede lidt vinden kom ind i gennem et af vinduerne i luftskibbet den var kold vinden og blæsten også de to ting var næsten det samme på en måde. Namine så så ud af et andet vindue nogle barikader emd Namekianer og Sayajiner havd mon der skete her hun kiggede fortsat på dem og lagde keybladte ned på hendes skød mens hun kiggede videre på det. Hendes havblå blik var rettet lige ned på dem alle sammen de så stærke ud og det var næsten som om at de havde ste hun kom eller ventet hende hun gispede lidt af tanken om det*åh nej hvad nu hvis de vil kæmpe der er mange mon jeg kan klare det*tænkte hun lidt inden i sit eget hoved. Hun havde enlig ret mange tanker nogle om Jakuji og også nogle om Hing chen og også nogle af Deamon hvem hun tlnkte mest om vidste hun ikke de fyldte alle en stor del inden i hendes hjerne og tanker. Namine mærkede et prik på hendes skulder det var en lille pige der kiggede på hende hun var ikke et menneske hun var en cyborg Namine smillede bare til hende uden at vide hvem hun var eller hvorfor hun prikkede til hende men så så hun at hun var ankommet hun steg ud fra skibet og kiggede rundt men hun nåede enlig ikke tage så mange skridt før hun allerede var omringet"Hvad"sagde hun stille næsten helt overasket de stod klar med sværd og våben hun havde kun sit keyblade og der var mange af hver slags både af sayajiner og Namekianer hvad skulle hun gøre hun kunne ikke gå til den ene vej der stod en flok af den ene slags og da hun ville gå den anden var der den anden flok hun stod stille inden i midten hun kunne ikke se Deamon og kiggede så rundt igen*jeg bliver nød til at kæmpe mig ud af det her*tænkte hun lidt med et udtryk der sagde at hun ikke ville og et udtryk der sgade at hun måske ikke ville klare det. Namine så ca 3 af flokken af Namekianer begyndte at gå til angreb mod hende hun holdte keybladet frem og fik undvidet det lidt og var så klar til den næste namekinaer flok der var på vej hen mod hende Namine fik et chok af de kom så hurtige og undveg hurtigt men det gjorde bare at hun blev angrebet fra den første flok af namekianer hun holdte rundt om sin skulder der hvor blodet var begyndt at komme. Hun kigegde vredt på de to flokke af namekianer og lavede en kort rund cirkel mens hun stak keybladet ned i jordne ve dhende og sagde en kort remse uden nogen vidste hvad det var. Pludselig var der kommet kloner af Namine s keyblade de ramte alle i hjerterne på de to flokker af namekianer Namine smillede tilfreds og klonerne forsvandt da namekianer flokkene forsvandt. Hun så mod de to flokke af sayajiner dem troede hun ikke hun kunne kalre de så meget stærkere ud end hende hun gispede lidt"Åh nej hvad gør jeg"sagde hun stille hun nåede ikke tænke da den første flok gik til angreb de ramte alle hende på skulderen og ryggen hun kiggede på dem og blodet og knælede lidt ned"arrg!"råbte hun lidt da hun mærkede smerterne og kiggede ned i jorden hu tænkte lidt hvad kunne hun gøre hun så to af sayajiner stå og grine af at hun lå ned og havde smerter Namine rejste sig hurtigt mens de grinede og sagde en remse til så keybladet fik flere takker på sig spidse takker de takker satte hun hårdt ind mod de to sayajiner af flokken mens de faldt døde om. Namine kiggede på de to sidste af flokken der gjorde klar til at dræbe hende hun gispede lidt og keybladets takker var kommet væk da de to første sayajiner døde. Hun vidste ikke hvad hun nu skulle gøre de to hun stod overfor så på hende med gyselige øjne øjne der kunne sige med et klart udtryk at nu dræbte de hende. Namine gjorde sig klar og undveg de to angreb de satte afsted men landte på knæene af det hårde pludselig angreb hun undveg alle de kommende angreb der kom men så pludselig mærkede hun noget ved fødderne det jordne der åbende sig og ville hive hend emed ned hun gispede og hoppede væk den anden sayajin var hurtigt bagved hende og gav hende et slag med sit sværd så hun blødte mer men denne gang på kinden hun faldt ned mod jorden."Jeg...kan ikke tabe"sagde hun stille og mræekde så noget ryste det var et jrodskælv hun kiggede med et stort blik op og mens den ene sayajin kigged ehen på den der havde lavet jordskævlet og havde fået Namine til at blive mer såret på ryggen af sprækkerne af bjerg og sten stumper hun stak keybladet ind mod den første sayajin s hjerte mens hun kiggede på den anden der havd elavet jordskælvet"aarg."sagde hun stille og prøvede at rejse sig men hun var blevet såret for meget.Nu kiggede hun bare på sayajinen med de gule lysende brede øjne.

En mørk dog underlig god kraft kom fra et hus i nærheden mens jorden rystede voldsomt før hele huset sprang med en masse stumper af træ flyvende før en skikkelse kom op med en en hel sort heldragt som dækkede alt på hans krop før han roligt faldt ned og landede på jorden hvorefter den forsvandt og dræbte begge sayajiner hvorefter han forsvandt tilbage i kælderen igen

En mørk dog underlig god kraft kom fra et hus i nærheden mens jorden rystede voldsomt før hele huset sprang med en masse stumper af træ flyvende før en skikkelse kom op med en en hel sort heldragt som dækkede alt på hans krop før han roligt faldt ned og landede på jorden hvorefter den forsvandt og dræbte begge sayajiner hvorefter han forsvandt tilbage i kælderen igen

Namine kiggede overasket med store øne da de to sayajiner forsvandt men var denne mystiske fyr der var her lige foran hende og forsvandt hun tænkte lidt der var jo kældere her men hun vidste ikke om hun turde gå derned hun var også såret og vidste ikke om hun kunne holde det ud"Arrg"sagde hun og bed tænderne sammen for at holde smerterne inde det gjorde meget ondt men hun ville finde Deamon og helst snart men hvor kunne han være henne hun gik nogle skridt frem mod kælderen den så mystisk ud"Hm"sagde hun stille mens hun kiggede på den

Kælderen var fuld af mørk energi mørk hadefuldt energi den slags energi Deamon brugte dog var han ikke den eneste som brugte den energi Freeza gjorder osse dengang men det var Deamon han sad nede i kælderen midt i rummet "jeg brød mit eget løfte" hviskede han for sig selv

Namine holdte om sig selv lidt mens hun lod de få blodpletter dryppe på gulvet hun gik ned ad trappen mens hun kiggede rundt lidt"er her nogen!"råbte hun lidt og kiggede videre rundt måske var Deamon hernede eller måske var han ikke hun ville se efter hun gik med stille skridt tænk at hun næsten var død af de angreb hun var stærk nok til at overleve det.

Deamon så op da han hørte nogen kalde "Namine" sagde han undrende og kom frem i lyset og så forskrækket på hende "hvad er der sket" spurgte han undrende mens han fortsat så på hende undrende og chokket over hvordan hun så ud

Namine kiggede på ham mens hun fældede en enkel tåre og lod blodet dryppe lidt videre ned"Jeg ledte efter dig men kom imod nogle flokke af Sayajiner og Namekianer"sagde hun og kiggede ned noget af blodet lå på jorden nu"Du skulle helst ikke se mig sådan her sikke et møde "sagde hun stille med et lille forsigtigt smil

Deamon skreg af vrede før hans aura af styrke voksede og han fløj lige op i luften "JEG SAGDE INGEN SKADE" råbte han og skød stråler over alt og ramte mange af sayajinerne hvorefter en namek læge kom hen og begyndte at heale hende han dræbte ikke sayajinerne men skadede dem hårdt

Namine kiggede på nameklægen og smillede som tak"Tak skal du have"sagde hun kærligt som tak for hun at lægen healede hende hun kiggede så på Deamon og strålerne hun bukkede sig lidt for ikke at blive ramt af dem"Åh"sagde hun stille mens lukkede øjnene lidt"Deamon"sagde hun stille sayajiner havde gjort noget imod det han sagde til dem det forstod Namine godt

Deamon fløj ned på jorden og løftede hende op hvorefter han i super fart fløj over på den anden side af namek hvor der var et hus mere som var hans normale hus det andet var hans sommerhus han fløj ind i huset og lagde hende på sengen

Namine mærkede sengen hun var blevet lagt på mens hun tørrede tåren væk"Jeg så glad for at se dig igen "sagde hun med et smil over læben et lille smil hun undrede sig nu lidt over hvad han lavede heroppe hun kiggede på ham og lidt rundt i det rum hun lå i hun havde aldrig lagt på en seng på namek før men det føltes dejligt at prøve det.

Han gik rundt i rummet "hvad laver du her" spurgte han undrende og mistænksomt mens han noglegange så på hende uden et smil "du skulle ikke være kommet jeg gjorder det for din skyld" sagde han roligt før han sukkede "jeg tænkte at vis jeg var væk ville det være nemmere for dig" sagde han

Namine kiggede lidt ned og satte sig op i sengen"Jeg ved jeg ikek burde været kommet men jeg blev nød til det følelsen af at ikke at se dig gjorde mig bange meget "sagde hun sitlle uden at smile mens hun kiggede ned på hendes hænder"Jeg føltes at jeg blev nød til det jeg savnede dig men så hørte jeg noget med Hing og dig og alt det jeg var enlig liegald det eneste der betød noget var at se dig"sagde hun og vendte så blikket hen på ham han hun vidste at hun ikke var velkommen her men alligevel kom hun.

Han så på hende "jeg havde sex med hende for at glemme følelserne for dig men hele turen igennem var det eneste jeg kunne tænke på var dig ikke din krop ikke fordi din sex var det jeg savnede men dit ansigt dine læber dine blide kærlige berøringer det var det jeg savnede" hviskede han hvorefter han begyndte at gå rundt igen "jeg kunne ikke klare det jeg valgte at grave mig selv ned"

Namine kiggede på ham mens hun nikkede"Jeg troede jeg ikke betød noget for dig siden du gik i seng med hende men jo mere jeg var væk fra dig desto mere savnede jeg dig"sagde hun og trak fødderne ind til sig"Jeg ved du ikke ønskede jeg kom hertil men Deamon jeg gjorde det for at se digjeg måtte bare se dig igen"sagde hun og kiggede op på ham hun hørte det han sagde med hendes kærlige blide berøringer og smillede lidt"Tak det jeg glad for hihi"sagde hun med et lille kært smil på hendes læber

Han sukkede og gik hen til et vindue og så ud af det "du betyder alt for mig Namine og jeg vil bare have du er glad derfor ville jeg begrave mig selv så kunne du og Jakuji være sammen alene" hviskede han mens han så ud af vinduet meget trist

Namine fældede en tåre og gik hen til ham hun havde rejst sig fra senge og stod nu bagved ham og lagde armene kært om ham"Deamon jeg har stadig følelser for dig det har jeg altid haft selvom mig og Jakuji var sammen så var jeg ikke lykkelig som jeg troede måske føltes det som om han kunne give mig alt men det var dig jeg manglede det dig jeg holder af"sagde hun og lagde hovedet ind til hans ryg og fælede en tåre mer"Det dig jeg føler mig lykkelig sammen med"sagde hun så stille

Han rystede "Namine hvad så med Jakuji" spurgte han undrende mens han stadig rystede over hele kroppen det var svært ikke bare vende sig og kysse hende men det nægtede han han ville have det hele på plads vis han var heldig fik han osse de rigtige ord dog håbede han ikke

Namine gik ldit væk fra ham og satte sig ned på kanten af sengen"Jeg har ingen følelser for Jakuji vi har været sammen lidt og i den tid har jeg tænkt meget på dig faktisk kun dig så derfor sagde jeg også til ham at jeg ville have styr på mine følelser finder ud af hvem der gjorde mig lykkeligst og det var dig jeg føler at Jakuji er som en ven for mig og da eg prøvede at tænke på ham skyggede hans billed dig i mine tanker"sagde hun og kigegde lidt ned ad mens hun lagde sig bagover i sengen"Jeg kan bare ikke tænke på andet jeg ved ikke hvorfor men du er noget som Jakuji aldrig ville blive min første kærlighed ,mit første kys og min første gang"sagde hun med et lille smil

Han gik hen og lagde sig på sengen og så på hende "Ved Jakuji godt det" spurgte han roligt mens han så på hende roligt og ventede hendes svar "for vis han gør så kom her så kan vi se en film eller noget til at starte med i det mindste" sagde han roligt

Namine kiggede lidt op mod loftet"Jge har snakket med ham om at finde ud af hvem jeg ville have og det med mine følelser jeg har nævnt dit navn for ham."sagde hun og kiggede lidt ned "Jeg har ikke snakket meget med Jakuji han er hvist mest sammen med Hing men lidt har vi da fået talt sammen"sagde hun til ham

Han trak på skulderen "skal vi så få set Twilight den fik vi aldrig set" sagde han roligt og smilede mens han bankede på sengepladsen ved siden af ham for at vise hun skulle komme op til ham mens han roligt smilede stort over at hun faktisk havde valgt ham hans smil var tilbage han syntes ikke selv han fortjente det efter det han havde gjort

Namine smilelde kært til ham og nikkede"ja lad os det vi fik jo ladrig set den men er alt så okay igen med dig og det hele "spurgte hun mens hun kiggede hen på ham hun rykkede lidt tæt ind til ham og kiggede på hans øjne hun løftede en hånd op og fjernede ldit af håret ved hans øjne"bedre nu kan jeg se dine smukke øjne igen"sagde hun kært til ham hun blev glad for at se ham smile igen det havde hun savnet

"ja det er det vel" sagde han før han lagde sig på ryggen og tog en universal betjening som han hvorefter trykkede på 2 knapper hvorefter et tv kom ned fra loftet og stilte sig for enden af sengen og tændte og startede twilight op med danske undertekster