Cyborgerne kommer..åben

S:skoven i en gammel hytte
T:20:00
V: kølligt og mørkt
O:ingen

Hing sad alene i en hytte som hun fandt ude i skoven,hun var knust over at Jakuji ikke ville tilgive Deamon for det han havde gjort og at hun var forvirret over hvad hun skulle gøre og hvilken side hun er på,hun tænkte på om det var sandt det Jakuji havde sagt eller om det er noget han fandt på,men det var ikke det eneste der bekymerede hende for to cyborg fulgte efter hende da hun fløj her ud for de var ude efter noget som hun havde.Der var kun en måde at finde tingene ud af,hun havde taget nogle ting til at lave en bombe med og gemte den et sted hvor efter hun begyndte at træne lidt for sig selv indtil bomben vil springe. Hun havde tårer i øjne og viste godt at det er lidt sindsyg men når tingene er som det er så måtte hun gøre det. Hun tænkte at hun nok ville få sin hukommelse tilbage hvis hun kom ud for endnu en eksplotion. Men hun tænkte om igen og kiggede ud af vinduet for at holde øje med de Cyborg hun syntes at havde fulgt efter hende,hun gemte bomben et sted og en ting som de var ude efter,en Disk.

Der var gået over en time og hun sad for sig selv i mørket,hun måtte finde ud af hvad den disk inde holdte,men da hun ville tjekke den hørte hun en bankende på døren.Hun gik hen til vinduet for at tjekke*Cyborgene men hvordan*tænkte hun og rullede gardinerne for og skynd sig hen forat låse døren hun havde gemt tingene bort se fra diskene så hun beholdt den på sig.Hun lyttede og kunne hører dem hun satte sig i en mørkt hjørne mens hun hørte bankende på døren"Vi ved du er der inde Hing Chen luk os ind"sagde den ene vred "ellers slår vi døren ind"hun tiede men viste ikke hvad hun skulle gøre*oh great*tænkte hun hun løb ind i en stue men så hørte hun døren blive slået ind og de to kom ind.


//så håber jeg nogen kan svare ud fra den..//

Jakuji var ude at gå sig en tur for sig selv han havde håbet på at der ikke ville ske det helt vilde for han kunne godt tænke sig at slappe af idag men det var der ingen garanti for at han kunne komme til eftersom alle de cyborgs der var gået amok i byerne og sådan nogen ting.
Han gik stille og roligt vider og kom ind i skoven og smilte stille og roligt *hvad mon der går af Namine*tænkte han og gik vider og kunne ikke lide at de skulle holde en pause med deres forhold på grund af Deamon og sådan noget det var mega træls og tænke på for ham men sådan ville Namine åbenbart ha det skulle være også fik hun som hun ville ha det fordi Jakuji elskede Namine mere end hun viste.
Han gik vider og kunnede ikke se noget tegn på fare så han satte sig ned op af et træ og slappede af

Hing havde ikke noget valg siden de to cyborg var inde kunne hun springe dem med "Kamehameha"råbte hun og ramte dem og bomben som sprang i luften,det gav et højt brag.Hing var under ruinen og håbede på at det fik sat de to på plads,men det var kun en der over levede,hun sad fast mellem nogle stammer og pjælker.Hun kiggede op og så at cyborgen kom hen til hende"Giv mig disken og du vil leve"sagde han hviskende.

Jakuji fik sig et chok da han hørte noget der sprang i luften og han rejste sig op og kiggede rundt og kunne føle hing var i nærhede og han gav sig til at flyve og kom nærmere der var noget røg der kom op fra der hvor der var sprunget i luften og han skyndte sig ned og så nogen cyborger og løb hen og gav den ene et knæ i hovede og den fløj væk fra dem og den anden fik et slag i hovedet så den fløj en anden retning "hing hvad er der sket"sagde han og løftede det hun lå under så hun kunne komme fri

"tja det er en lang historie"sagde hun mens hun bed smerten i sig,hun kom fri måtte hun fortælle ham det"ser du da vi var ned på stranden kunne føle at der var nogen Cyborg på vej,men jeg sagde det ikke fordi at jeg ikke ville blande dig ind i noget som jeg har roedet mig ud i så da jeg sagde at jeg tog ud i skoven så gjore jeg det,jeg fandt en hyt hvor jeg kunne skjulde mig men de fandt mig alligevel og så var der en bombe som kun spinges af en Kamehameha eller andre for engergi stråle"hun holdt en pause og så ned i jorden.

Han kiggede på hende mens hun forklarede det hun ville sige "okay men det ser ud til at jeg er blandet ind i det nu"sagde han og kiggede på hende med et fjoget smil på sine læber og kiggede hen på Cyborgene som var ved at rejse sig op

"ja undskyld"sagde hun og kiggede ned på jorden,hun kiggede hen på cyborgen der var ved at rejse sig op og viste ikke hvad der så skulle ske.Hun kiggede op på himlen mens hun mærkede sig og kunne se at blødte,hun kiggede rundt omkring lidt.

han kiggede på hende med et smilte stille "det går nok"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende "klare du dig"spurgte han

"ja jeg tror bare at jeg sal hvile mig lid et sted"sagde hun og kunne stadigvæk mærke smerten,hun begyndte også at hoste lidt.hun så lidt rundt og håbede på at der ikke kom flere Cyborg mod dem.

Han kiggede på hende med et smil "skal vi gå"spurgte han og kiggede på hende og ville gerne væk fra dette sted nu

"ja lad os det "sagde hun og så på den bevistløse cyborg,hun rejste sig lidt op men det gjore alt for ondt i hende,hun bed smerten i sig for at kunne holde sig oppe så de kunne komme væk der fra.

Han kiggede på hende "skal vi tage op til gud's palads så du kan få en magisk bønne"spurgte han og kiggede på hende med et smil på sine læber

"tja men der er ikke langt fra hospitalet"sagde hun tænkende og viste ikke om de burde tage op til guds palads eller på hospitalet,hun kikkede rundt efter Cyborg for man viste jo ikke om de kunne finde på at spionere en.

Han kiggede på hende "du bestemmer"sagde han med et stille smil på sine læber og gik vider og smilte for sig selv og ventede bare på hendes svar

"tja jeg tror bare jeg tager på hospitalet for jeg ved ikke om jeg har energi nok til at flyve"sagde hun og gik afsted mens hun bed smerten i sig.

Han kiggede på hende "okay så tager vi det"sagde han med et smil på sine læber og gik vider mod byen

hun gik mens hun bed smerten i sig hele vejen ind til byen mens hun lyttede efter om der nogen der skulle følge efter dem.

"vil du ha jeg skal bære dig"spurgte han med et stille smil og ville godt hjælpe hende for det gik vist lidt for langsomt

"tja hvis du vil"sagde hun mens hun bed smerten i sig og kiggede hen på hvor efter hun kiggede op mod himlen for hun ville være sikker på at der ikke kom nogen cyborg.

Han kiggede på hende og løftede hende op og gik vider "kunne se at du havde smerter når du gik"sagde han og gik vider mod byen og der gik noget tid før de var noget byen

"ja godt nok så plejer jeg at kunne klare at gå selvom jeg har smerter,men det nu kan jeg åbenbart ikke"sagde hun og kiggede ligeud og kunne se at de var noget ind til byen.

han smilte stille "ja det lyder mærkeligt"sagde han og gik vider og havde hende i sine arme

Hun grinte lidt for hun syntes også selv at det er lidt mærkeligt,hun kiggede frem og kunne se at de var der snart ved hospitalen.

han kiggede på hende med et smil på sine læber og gik vider