Efter mødet med Deamon-Alle er velkommen

T::Aften
O::Læger og doktore der går rundt til pasienterne for at se om de er raske, et værelse hvor Namine ligger i
V::Regn udenfor
S::Hospitalet
P::Hendes ava og et par sorte ballerina sko
_________________________________

Namine var besvimet efter mødet ved folkeskolen Deamon havde sloget hende hun han gjorde at hun besvimmede. Hun lå helt stille med nogle ledninger til hendes hænder og ved kinden de ville holde hende lidt ved en medicin der skulle hjælpe og få hende til at vågne. Namine lå med øjene lukket hun tænkte tilbage på det Deamon havde sagt om at dræbe Jakuji hun følte at hun måtte gøre noget hun ville ikke miste ham. Men hun kune ikke hun var besvimmet og lå stille hun vidste slet ikke havd der skete.

Jakuji kom ind på hospitalet og spurgte efter Namine og fik tingene at vide og gik derhen "Namine"sagde han og havde nogen blomster med til hende og gik hen til hendes seng og kiggede på hende "her skat"sagde han og lagde nogen blomster ved hende og kiggede stille og roligt på hende

Namine havde stadig lukket øjne men hun kunne høre den velkendte stemme det var Jakuji han var kommet hun smillede indnei hun kunne ikke vise ham hendes smil da hun lå besvimet men hun håbede ikke at han var såret eller noget Deamon kunne komme efter ham når det skulle være..Namine bevægede sin hånd hen på hans mens hun åbnede sine øjne lidt"Jakuji..."sagde hun stille og lod nogle glade tåre løbe ned ad hends kinder.

En DVD lå på bordet ved siden af hendes sygeseng der stod D på et stykke papir sat fast til den og vis man fjernede papiret kunne man se det var en Twilight film som så rimelig ny ud dog var den brugt en enkel gang
'
//Out igen

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kyssede hende på panden "elsker dig min skat"sagde han og kiggede på hende "og ja det er mig som står her"sagde han og kiggede på hende "hvad skete der skat"sagde han og kiggede på hende

Namine tørrede hendes øjne mens hun kiggede på ham og hen på bordet hun satte sigpå i sengen"Deamon..."sagde hun stille og kiggede på dvd'en"Tak"sagde hun stille og kiggede så hen på Jakuji"Det var Deamon du bliver ikke glad men han slog mig og gjorde at jeg besvimmede"sagde hun og kiggede på ham"Jeg elsker også dig"sagde hun blidt

"hvad siger du tak for skat"sagde han og kiggede på hende og viste ikke hvad der var og sige tak for "tænkte det nok skat"sagde han og kiggede på hende "klare du dig"spurgte han og kiggede på hende

Namine smillede lidt til ham"Det tror jeg men jeg skal blive ved hospitalet nogle dage sagde lægerne for at være sikker på at sårerne ikke kom igen eller a fik det bedre"sagde hun og kiggede ned på bordet hun tog dvd'en"Jeg siger tak til Deamon han har lagt den til mig"sagde hun og smillede og kunne så lugte blomsterne"Kom du med dem til mig"sagde hun og smillede

"deamon er en nar der bare skal væk"sagde han og kiggede på hende med et stille smil og "ja det er mig der kom med blomsterne"sagde han med et smil på sine læber "håber du kan lide dem"sagde han og kiggede lidt rundt

Namien kiggede på ham med et lille smil og rystede på pludselig på hovedet"Nej Jakuji det må du ikke vi har fået snakket om det og løst det han gav mig denne her"sagde hun og vidste ham sin halskæde med en halv del af bjergkrystallen "Deamon har den anden vi betrægter begge hinanden som søskende"sagde hun så og smillede"Ja jeg elsker dem tusind tak"sagde hun til ham for blomsterne

"det er jeg hamrende ligeglad med skat hvad han har gjort er gjort og han slipper ikke fra det så let"sagde han og kiggede på hende "han skal ikke komme her og tro han kan alt"sagde han og kiggede på hende "og det da godt du kan lide dem skat"sagde han og kyssede hende på panden

Namine kiggede på ham hun vidste det godt Jakuji ville hævne sig på ham det vidste hun godt"Jeg ved det skat meget"sagde hun og lagede sig ned i sengen igen hun mærkede smerterne igen og kiggede lidt hen på blomsterne"Men jeg forstår stadig ikke at han ville dræbe mig"sagde hun stille og helt tænkende hun kunne ikke forstå det han var virkelig ved at dræbe hende men lod hende leve"Det bare underligt"sagde hun

han kiggede på hende "ja han ville da også dræbe mig"sagde han og kiggede på hende "så vi er i samme båd"sagde han og kiggede på hende "elsker dig skat og det ved du godt vi skal være sammen for evigt"sagde han med et smil på sine læber

Namine kiggede på ham og smillede blidt"Jeg elsker også dig men jeg vil ikke kunne være så meget sammen kun lidt her på hospitalet lægerne vil have mig under opsyn stadig da smerten stadig er her jeg ved også at dig og Deamon vil kæmoe mod hinanden er det rigtigt"spurgte hun mens hun smillede lidt til ham"Deamon sagde også at..han ikke ville kunne tale eller sådan noget til dig igen"sagde hun hun havde hørt ham sige det til hende

Han kiggede på hende "hvad mener du med det jeg er din kæreste jeg har ret til at sove her på en gæste seng eller noget"sagde han og kiggede på hende "og det ved lægerne også godt"sagde han og gik hen og satte sig på en stol

Namine nikkede til ham med et smil"Ja men jeg ville da ikke holde dig herhenne der er næsten ingenting at lave jeg troede at du hellere ville være ved Hing også hun vil sikkert også gerne være sammen med dig du skal ikke bekymre dig så meget skat"sagde hun og lagde en hånd på hans kind med et blidt smil

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja ved det men vil være hos dig og det ved du også godt"sagde han med et smil på sine læber og tog hende hånd og kiggede på hende "og hvad så hvis der ikke er noget og lave jeg kan snakke med dig"sagde han og kiggede på hende

Namine smillede lidt til ham på den blide måde hun elskede at gøre mens hun gav hans hånd et blidt trykt"Jeg vil gerne have du er her hos mig og ja vi kan snakke vi kan helt sikkert finde en masse at snakke om"sagde hun med et smil mens hun tænkte lidt på Deamon og Hing chen"Kæmpede dig og Deamon enlig mod hinanden"spurgte hun lidt nysgerig efter at høre hvad der var sket mellem de to mens hun ikke var til stede.

han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede lidt rundt "jeg elsker dig skat og det skal du altid huske lige meget hvad der sker i fremtiden"sagde han og kiggede på hende "jo det gjorde vi"sagde han

Namine kiggede på Jakuji mens hun tænkte lidt over hvad han og Deamon kunne komme op og slås over men hun vidste det enlig lidt godt selv"Virkelig?"spurgte hun så til ham mens hun bagefter smillede blidt d ahun hørte det han sagde "Jeg elske også dig ligemeget hvad der vil ske"sagde hun og nikkede lidt hun kiggede på blomsterne han var kommet med"De er smukke"sagde hun så med et smil der blev større

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kyssede hende på munden "vi skal nok klare det skat"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ville holde fast i hende så længe han kunne

Namine smillede lidt og kyssede ham gængældt på munden mens hun elskede duften af blomster der kom ind til hende"Tak skat dte ved jeg og det er jeg meget glad for "sagde hun og smilelde stort

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "godt skat"sagde han og nussede hende på maven stille og roligt
Han kiggede på hende med et smil og kiggede hende ind i øjne "hvornår kan du komme ud"spurgte han og kiggede på hende

Deamon besluttede sig for at tage den del af sagerne som lægerne ikke kunne klare i egne hænder han besluttede sig for at bruge transferens hen til hospitalet med en namek healer ikke hvilken som helst den bedste på hele namek han vidste Jakuji var derinde men var ligeglad han vidste hvad han selv havde gjort de skader han havde givet hende gik over menneskelig healing teknologi så vis Jakuji angreb Deamon var hans kæreste så godt som død uden hans hjælp han bankede roligt på døren før han åbnede den og så på Namine hvorefter han så på¨Jakuji "du tier stille Namine er dødsens uden mig" sagde han roligt og pegede direkte på Jakuji for at understrege hvad han ville hvorefter en namekianer kom ind af døren bag ham og gik hen og begyndte at heale Namine mens Deamon så på

Namine havde lukket øjnene da de bgyndte på at heale hende hun kunne mærke det lidt og havde hørt Deamon der var kommet hun var lidt glad indeni at høre fra ham igen det havde hun ventet lidt på. Namine hørte også Jakuji der var der hun håbede at hun ikke dødede men healingen skulle hjælpe på det så hun måtte vente og se. Hun ahvde hænderne under dynen der lå ned ad hendes sider og håret der bare lå lidt spredt omkring på den pude hun havde sit hoved på. HUn vidste enlig ikke hvorfor han var kommet Deamon, men det var godt han valgte det hun var bare ikke sikker på om Deamon og Jakuji ville kunne enes.