Et royalt møde-Alle er velkommen

Han kiggede på hing og havde igen sin store kamehameha kugle igen "Hing se at komme væk og det nu og jeg mener nu"råbte han og var klar og der var ikke nogen af de cyborgs der ville nå at komme væk.
Han var oppe i luften for at det ikke skulle gå udover andet end det jord cyborgerne var på

Hing måtte se at komme væk,men en cyborgene hvade fat i hende.Hun prøvede at rive sig løs og var næsten fri men de holdt fast i hende"bare angrib dem" råbte hun mens hun fortsatte med at rivløse sig fra dem.

Namine rejste sig op fra sengen hun gik ud fra det rum hun var ind eog tog sit keyblade med sig måske skulle hun ikke træne så meget måske fik hun det bare dårligt igen hun gik lidt og kiggede sig omkring der var mange døre, og mennesker folk der havde det godt og dårligt."Hmm det enlig ret synd for dem"sagde hun go kiggede rundt hun vidste ikke hvor langt hospitalet lå væk fra Jakuji og Hing chen men hun måtte finde dem hurtigt"Hvor kan de være"spurgte hun sig selv. Namine gik ud ad hoveddøren og kiggede rundt "Åh nej jeg kan ikke se dem"sagde hun men hun kunne se nogle cyborgs på vej hen mod et eller andet sted måske var de på ve hen til dem.

Han kiggede på hing og holdte sin kamehameha kugle i en hånd og skød en stråle mod den der holdte fat i Hing så den gav slip på hende "se så at komme væk derfra og nu"sagde han og var klar til at gøre det af med cyborgene for de skulle ikke gøre mere skade på denne by og folket der var i den

Hing fløj op i stedet og ville også bruge sine krafter mod dem,men hun blev kun oppe i luften og gjore intet.

Namine skyndte sig hen til dem i en fart da hun så de cyborgs der fløj hen mod dem selvom hun ikke var helt rask så måtte hun hjælpe dem"JAKUJI!!, HING CHEEN!!"råbte hun bekymret mens hun løb videre hun trak vejret mens hun løb hen mod dem. Da hun nåede derhen bøjede hun sig lidt ned på knæene"Pust støn jeg fandt jer"sagde hun mens hun pusted eud hun havde løbet den lange vej hele vejen herhen for at finde og se dem.

Han kiggede på Cyborgerne og skød en stor ståle mod cyborgene og ingen kunne undgå at blive ramt af den og de var væk "det var den sidste"sagde han og blev normal og sort håret igen "hej Namine har du det bedre"sagde han med et smil på sine læber og lande ned ved hende

Hing kiggede den anden vej og kunne føle noget i sit hovedet,hun holdt sig tavs og sagde ikke noget.Hun syntes at hun hørte en stemme og det var hverken Jakujins eller Namines stemme hun hørte men en ukendt persons stemme.

Namine kiggede på Jakuji der nu sad ved siden af hende hun nikkede lidt"Ja det tror jeg tak fordi du fik mig på hospitalet det blod kunne jeg ikke klare men det er væk nu, Hing chen havd er der"spurgte hun og kiggede rundt hun var allerede klar med sit keyblade men tænkte så at hun jo ikke måtte kæmpe så meget*åh nej*tænkte hun lægerne havde sagt til hende hun ikke måtte der kunne ske en risiko men Namine ville hjælpe både Jakuji og Hing chen. Hing chen så ud til at kunne høre noget så Namine kiggede rundt efter hvad det kunne være var der flere der ville kæmpe.

Han kiggede på hing og gik hen til hende og gav hende et smølfespark på næsen for at få hende til at vågne op fra hendes vanvid som hun var i gang "skal du tjekkes eller noget syns der altid er noget med dig"sagde han og kiggede på hing og det var jo også sandt

"hvad "sagde hun og kiggede på ham,hun lagge hovedet på skrå "jeg skal ikke tjekkes " hun fik bare lyst til at gå sin vej hvor hun kunne være alene for sig selv.

Namine kiggede på Hing chen hun lagde en hånd på hendes skulder"Hing chen er du okay jeg bekymret for dig"sagde hun og stod oprest mens hun kiggede på hende. Jakuji var sikkert også meget bekymret for hende ligesom hun var. Namine vidste ikke hvad det var Hing chen kunne høre men det måtte vær enoget det underligste var at hun ikke kunne høre noget eller havde hørt noget.

"når men du opføre dig bare underligt så jeg ved ikke hvad der kan ske med dig hing du skal ikke tro jeg sagde det for at være ond eller noget"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede på dem begge "sikket et hyr med de Cyborgs"sagde han med et smil og kiggede rundt om dem "jeg bor heldigvis her i byen"sagde han og begyndte at gå hjem "vil i med"sagde han venligt

"jeg vil .... en tur op til bjergkædet en tu"sagde hun med en smill "men måske kommer jeg lidt senere for jeg vil bare lidt fred til at tænke lidt"hun kom i tanke om"men hvis jeg ik kommer så ved i hvor jeg er " hun begyndte at flyve af sted op til bjergkædet en tur.

Namine kiggede på Hing chen og kiggede på Jakuji"Ja det gør vi jeg håber at enten mig eller Jakuji kommer derop til dig så du ikke er alene"sagde hun og smillede venligt, så vendte hun sig lidt rundt mod Jakuji"Vil du have selskab"spurgte hun og smillede mens hun lavede et lille hop med den ene fod hun havde ikke så mange smerte mere og var helt frisk næsten.

Han kiggede på dem mens han ventede på dem "okay Hing så ses vi nok"sagde han venligt og kiggede hen på Namine "ja det vil jeg da gerne"sagde han og gik stille og roligt vider hjem af og kiggede på Namine

// I am out now//

Namine kiggede hen på ham og lidt rundt"tænk at der var så mange cyborgs henne ved præsidentens hus jeg har aldrig set så mange og hvad var det for noget gult lys jeg så"sagde hun undren til ham måske vidste han det svaret på hendes spørgsmål

"gult lys når du mener mig"sagde han og kiggede på hende man kunne godt se at han var lidt smadret men han kunne da holde sig oppe "jeg er nu en Super Sayajin"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og gik vider hjem af

Namine kiggede hen på ham efter det han sagde hun var meget overasket men kendgte ikke til det med super og hvad der ellers var af de slags"Hvad kan du så nu er dine kræfter stærkere eller"spurgte hun undren med hovedet på skrå hun var lidt nsygerig og glædede sig til at komme hjem til ham hun havde enlig været derhenne før der var så hyggeligt.

//logger//

//Okay vi skrives;)//

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja kan man godt sige jeg har da fået en god del kræft nu hvor jeg er Super Sayajin"sagde han med et smil på sine læber og kiggede lidt rundt og gik vider hjem af mod sig selv "men har du det godt eller hvordan har du det"spurgte han med et smil

Namine kiggede på ham med et stort blik"Wow super sayajin hvor må det være sejt "sagde hun og smillede så"Ja jeg har det godt sådan lidt de skrammer jeg fik er væk men er ikke helt frisk endnu det sagde lægerne selv men hvad med dig er du okay"spurgte hun mens hun kiggede efter hans hus der var mange de gik forbi

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det var godt Nami"sagde han med et smil på sine læber "mig hmm lidt skræmmer får man altid men overlever"sagde han med det samme smil på sine læber og gik vider