træning(Namine)

S:ved bjergkæderne
T:17:00
O:ingen
P:kig på avataret
V:solskin og varmt

Hing kom flyvende og var kommet til et bjergkæde der strakte sig langt,hun tænkte på hvad der var på den anden side,men hun stoppede op for at træne lidt for sig selv.Hun slog knytnæverne ind mod en stor sten.

Namine gik rundt ved nogle klipper og kiggede ned for at tjekke hvor højt hun var oppe enlig burde hun ikke det for det kunne måske gøre hende bange. Hun rystede på hovedet og gik hen til et sted hvor der var en pige hun så ud til at være igang med noget. *hmm hvad mon hun laver*tænkte hun undren

Hing tænkte tilbage da hun kom ud for en ulykke på en mission,hun kunne huske at der skete en explosion den gang hun var på mission,hun kunne føle at der var nogen men hun tænkte i stedet for.

Namine kiggede videre på pigen og hendes styrke til at lave det hun lavede med de sten måttte det ikke gøre ondt på hende?. Hun gik et skridt tættere"Ehm hej"sagde hun hun vidste ikke helt hvad det var hun skulle sige til hende bare sådan til at starte med hun havde heller aldrig værte her ved bjergene.

"hej "sagde hun og holdt inde og vendte sig mod hende "hvem er du "hun lod hovedet ligge på skrå.Hun lavede en energi kulge og ødelagede en sten.

Namine satte sig ned på en klippesten og kiggede udover en kæft tæt ved dem"wow god udsigt og mig Namine Gold hyggeligt at møde og hvem er du, og hvad laver du heroppe ved bjergene"spurgte hun med hovedet på skrå og et lille smil

"jeg er Hing Chen Huang"sagde hun "jeg er en halv cyborg og halv sayajin"hun viste sin ene arm tíl hende.

Namine stod med åben mund lidt hun var også et af de væsner"wow har du så meget styrke og kræft"spurgte hun og kiggede på nogle sten hun ville aldrig kunne ødelægge en sten med hendes hænder det ville gøre for meget ondt.

"tja har jeg "sagde hun og fik lidt ondt i hovedet,men hun holdt det til tilbage.

Namine kiggede på hende"wow men kæmper du ikke meget og er det ikke svært at styre sine kræfter"spurgte hun og kiggede hen på hende

"nej det er det ikke "sagde hun og "jo jeg har kæmpet meget "hun kiggede på sin ene hånd som var Cyborg for nogen ville lave hende helt til en cyborg men så flygtede hun væk.

Namine kiggede på hendes hånd som hun kiggede på"Cyborger bliver bygget gør de ikke"spurgte hun undren med hovedet på skrå og et lille smil mens hun kiggede på udsigten der var smukt

"jo"sagde hun og stirrede væk fra hånden.

Namine smillede"Hvem har så bygget dig men hvad med dit hjerte"spurgte hun ligenu spurgte hun Namine for meget

" jeg er ikke så'n bygget eller jeg kan hvis ikke huske det"sagde hun og vendte ansigtet op mod himlen

Namine lagde en hånd på hendes skulder"Men det skal du heller ikke tænke på det gør ikke noget"sagde hun smillende"Jeg undksylder for at jeg spørg så meget"sagde hun og kiggede lidt ud mod den smukke høje udsigt

"det er okey for der er nokk også andre der ville spørge om det"sagde hun med et smil"hvor kommer du fra"hun vendte ansigtet mod udsigten.

Namine vendte hovedet på skrå og kiggede hen på hende"Sikker hehe det var godt og jeg kommer fra et lille palæ i Miami hvad med dig, og jeg er et menneske"sagde hun og bukkede en smule

"okey,jeg ved ikke hvor jeg kommer fra for har været mange steder"sagde hun"jeg rejser bare rundt fordi jeg ingen hjem har"hun satte sig lidt ned.

Namine kiggede på hende og lidt ned på nogle sten og op på hende da hun nævnte det med ingen steder at bo"Er det ikke træls "spurgte hun

"jo men ellers så klare jeg mig fint"sagde hun og trak sig på skulderen.

Hun smillede til hende og kiggede lidt rundt"Her du været heroppe i bjergene før"såurgte hun venligt med hovedet på skrå og ventede på hendes svar til det hun spurgte hende om.

"hm nej eller jo,det kan jeg ikke huske "sagde hun og kunne mærke at hun havde ondt i hovedet for der var noget hun ikke kunne huske"hvad med dig"hun vendte sig mod hende og viste ikke hvad hun ellers skulle spørge om.

Namine kiggede lidt på hende fra hendes hånd til hende"Nej aldrig før nu jeg kan enlig godt lig at være her nu hvor jeg lige ahr været her og nydt det"sagde hun smillende og tog et stykke klippesten der lå på jorden og kiggede på det.

"okey"sagde hun"hvad kan du sige om dig selv " hun undrede sig over nogle ting og viste ikke hvad hun ellers kunne sige,hun bøjede sig lidt ned og tog et stykke klippe sten og knuste den med sine bare hænder.