på stranden om aften i tankerne.Åben

Han kiggede på hende og satte sig på hug ved hende og lagde en hånd på hende skulder "hing ja vi vil gerne ha tid sammen mig og namine men vi har altid tid til at være sammen med dig og det skal du huske"sagde han og kiggede på hende

hun kiggede på ham og var lidt forvirret,hun kiggede ud på havet for hun havde mistet sin hukomelse og hun tænkte at hun nok aldrig ville finde en kærste,hun var nærmest fortabt over hvad hun skulle gøre.

Han kiggede op hende "vi er dine venner selvom vi kommer sammen vil vi altid støtte dig"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber

"men da jeg snakkede med Deamon var det som om han pluseligt følte noget for mig eller omvendt,det er svært at sige"sagde hun stille med tårer i øjne"han syntes i hvertfald at jeg er en god ven"hun kiggede ud mod havet og var helt forvirret over hvilken side hun skulle være på.

Han kiggede på hende "han er ikke til at stole på men du beslutter selv hing"sagde han og kiggede på hende

Hun tav og så ud på havet som om hun ville gøre skade på sig selv,men hun tænkte lidt selvom hun ikke kunne holde op med at få tårer i øjne.Hun vil aldrig kunne finde sig en kærste "men dig og Namine har noget som jeg ikke har,så hvordan skulle man kunne skaffe det"sagde hun så mens hun så ned på jorden"I har et forhold med hinanden,i har et hjem i hvertfald selvom jeg ikke ved om i har penge" hun rejste sig op og gik hen til kanten af stranden.Hun tænkte lidt"selv penge,det er som om i har et bedre liv end jeg " hun kiggede på sin hånd.

Han kiggede på hende "hvad får dig til at tro det Hing"sagde han og kiggede på hende "hvordan skulle vi ha et bedre liv end dig"sagde han "jeg kan ikke se nok har vi et hjem men det ingen der siger at den ikke er stor nok til at vi kan ha en til at overnatte ved os"sagde han og kiggede på hende

hun tav lidt og begyndte at blive lidt mere ked af det,hun havde aldrig turt sige hvad hun havde følt for ham fra starten og nu er det for sent.Hun tænkte lidt og viste hvad hun måtte gører men hun ville ikke sige mere,hun tænkte at der må kun være en ud vej og efter som hun ikke ved havd hun skulle gører elelr hvilken side hun ville være på så må der kun være en ud vej.

Han kiggede på hende "hing"sagde han og kiggede på hende "noget galt"spurgte han og kiggede på hende og ville ikke ha hun havde det dårligt over noget

Hun tænkte lidt"jeg tror jeg vil tage en tur ud i skoven " sagde hun men enden hun rejste sig skrev hun i sandet"en bombeulykke ville ske"hun havde det ikke godt i hovedet lige nu og det gjore hendes tanker lidt sindsygt.Hun havde stadigvæk tårer i øjne og tænkte lidt,mens hun kiggede op på himlen.

Han kiggede på hende "hing stop det der"sagde han og kiggede på hende med et alvorligt blik i sine øjne og ville ikke ha hun skulle gøre sig selv ondt på nogen måde

hun kiggede ikke på ham men havde tårer i øjne,hun ville heler ikke komme mere til skade men siden hun er forvirret og ved ikke hvad hun skulle gøre så vil hun gøre det.

Han gik hen til hende "kom skal vi ikke gå en tur"sagde han og kiggede på hende

hun nikkede til ham selvom hun vil bliver her,men hun tænke lidt og rejste sig op.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede rundt og begynde så stille at gå

Hing var tavs,hun sagde ikke noget og tænkte for sig selv .Hun kiggede rundt uden at sige noget.

Han kiggede på hende med et stille smil "hvor skal vi tage hen"spurgte han og kiggede på hende med et stille smil

"det ved jeg"sagde hun og tænkte lidt for hun viste ikke hvad hun skulle sige for hun var lidt ked af det at Deamon ikke måtte vende tilbage.

Han kiggede på hende "hvad er der"sagde han og kiggede på hende

"ikke noget"sagde hun stille og følte sig helt knust,hun tav bag efter selvom hun ikke viste hvad hun skulle gøre.

//^^zzzz//

Han kiggede på hende "er du helt sikker på det"sagde han og kiggede på hende

"ja"sagde hun og kiggede den anden vej,hun kunne ikke holde tankerne om det der var sket mere,hun havde håbet på at Jakuji ikke var sur på Deamon længer hvis Deamon var kommet til sig selv men Jakuji var stadigvæk sur på Deamon.

Han kiggede på hende "jeg har det jeg ved hvad der er med dig"sagde han og kiggede på hende "du er forelsket og det er du i deamon"sagde han og kiggede på hende

hun sagde ikke noget for hun viste jo ikke om han kunne lide hende,hun fik snart lyst til at gå et eller andet sted hvor hun kunne være alene og hun tænkte at der var et hus ud i skoven som var forladt som hun kunne bruge men hun burde ikke tænke på det i nærheden af jakuji for så ville han prøve at stoppe hende.