Mørkets aften-Tokomaro

T:Aften ca
O:Stranden, nogle få træer, og borde med stole til. Nogle sand bjerge, og bare ne hel masse sand
V:Koldt og lidt blæst
S:Stranden
P:Hendes ava og et par sorte ballerina sko indenunder har hun sin sorte bikini på
_____________________________________________________

Namine var gået den lange vej ned mod stranden hun havde gået rudnt i mørket uden helt at vide hvor
hun gik hen. Træerne kunne enlig sagtens hjælpe hende med at finde vej men det gjorde de ikke hun fandt
selv herned. Namine havde en hættetrøje i den sorte farve udenover sin hvide silke kjole der gik til lårerne hun frøs lidt ikke helt så meget. Stranden var utrolig smuk om natten vandet glitrede lidt og himlen var mørkeblå med en hel masse stjerne på. Namine gik videre i sandet og fandt sit lange ternet tæppe frem som hun lagdelidt væk fra bredden til vandet hun satte sig ned på tæppet og kiggede ud på vandet"wow hvor er det smukt"sagde hun med et smil på hendes læber. Hun havde lagt sit keyblade ved siden af tasken hun havde taget med der stod på en af kanterne på tæppet. Hendes havblå øjne flakkede en smule rundt for at skimme alle omgivelserne med der var mange af dem der måtte helt sikkert også være mange ting man kunne finde blandt andet muslingeskaller eller noget helt andet noget. Der var sikkert også krabber men dem ville hun ikke tænke på nu nej nu ville hun helst nyde at være i det frie liv hernede ved stranden om natten. Mon der ville komme nogen forbi hende nogen der ville holde hende med selskab måske.

Oppe på en lille klippe på, før stranden, stod en skikkelse, som kastede lange skygger ned på sandet. Dette væsen, var Tokomaro. Hans blik var ud over havet, og på det tusmørke som solen lavede. Han sukkede tungt og skød så sine store sorte vinger ud. Straks blev hans skygge større. Med et par vingeslag, kom han over jorden, og fløj tættere på vandkanten. Sandet under ham, blev blæst ud i vandet, pga. de vindsus som kom fra hans vinger. Han kunne gøre det værre, men ville jo ikke ødelægge noget. Da han endelig landede ved vandkanten, kiggede han ned i det bølgende vand, som havde fået et svagt skær af lyserød. Han så hvordan at vandet var uroligt, efter hans vingeslag. Men kort efter, fik vandet den normale og taktfulde brusen.

//Krea svigt, sorry :s//

Namine kiggede rundt først lidt ud på vandet og lidt ned i sandet ved hendes sider hun kunne ikke se nogen men alligevel følte hun at der var nogen her*hmm gad vide om der er nogen eller det er der måske ikke*tænkte hun og ventde hovedte opad mod himlen"Wow hvor er natten smuk"sagde hun så med et bredt smil og kigegde ud på vandet stadig glimtrene så så hun en person hun kiggede på ham og gav et vink fra sig som tegn på at han skulle komme hen til hende. Hun blev meget imponeret af hans vinger hun havde aldrig set sådan nogle før men de så så smukke ud og glansfulde næsten hun kunne ikke fjenre
sit blik derfra men det endte det med da noget af sandet blev blæst op mod hendes øjne hun prøvede at fjerne det men det var lidt svært. sandet var lidt blødt men det var godt at hun ikke fik det i øjnene. Namine s hår flagrede lidt det var så smukt og var ikke så langt
kun lidt. Namine vendte sig rundt og hørte en lyd fra hendes taske hun vidste ikke hvad
det kunne være og åbnede tasken op kom et lille miav og et lille hoved"En kattekilling"sagd ehu overasket hun huskede ikke at have taget en emd herned den var måske kravlet ned i hendes taske"Hvor er du kær"sagde hun og samlede den op is in favn hun kunne
have killingen i sin ene hånd så lille den var

//Gør da ikke noget^^//

Han blik var ud over vandet, men følte der var nogle og kiggede rundt. Og da han fandt frem til vedkommende, vinkede hun ham hen.
Han rynkede sine bryn lidt, tøvede men gik så roligt imod hende. Selv om hans fødder sank end i sandet, var der noget underligt gallant over hans gang. Han trak ikke sine vinger ind, men kiggede istedet ud på solen som var ved og gå ned. Men da han hørte en miaven, slog han blikket imod det og så at pigen nu sad med en kat, hviloket fik ham til at undre sig ufatteligt meget. *En kat? Med på stranden OO* Tænkte han undrende og stoppede op lidt fra hende.
Han kiggede lidt på katten men tog sig så sammen til at hilse; ,,Godaften" Hilste han med et lille venligt smil og kiggede på katten. Han foldede sine finger lidt ind foran kroppen,

Namine kiggede på ham han så ligeså overasket ud som hende selv over katten"Jeg ved det en kat på stranden det var heller ikke det jeg havde forstillet mig men den kom lige pludselig"sagde hun og nikkede en smule. Katten kiggede med store øjne rundt OwO med dens lille mund den var kær men det var underligt at den var ankommet"godaften"sagde hun bagefter med en venlig smil og stemme. Katten stirrede igen fra den ene til den anden
som om dne ikke vidste hvor dne var henne"Hvor er du kææær!"udbrød Namine
lige sådna pludseligt hun syntes bare den var så kær hun holdte den tæt ind til sig
"Jeg ved ikke hvor dne kommer fra og om det er han køn eller hun køn"sagde hun undren
hun kiggede på ham"de har vinger"tilføjede hun så og smillede et større smil
hun havde selv set hans vinger de sorte vinger meget smukke fjerene var sikkert også helt vildt smukke.

Tokomaro rystede lidt på hovedt og tog en dyb indånding, af den saltede luft, der hang. ¤Javel ja..¤ Hviskede han lavt, og placerede et lille smil på sine smalle læber. Hans blik lå forsat på hende og katten. Han fik et lille chok, ikke pga. det hun sagde, men pga. at hun udbrød. Og stor endnu mere forvirret "Keeey.." Sagde han langtrukkent og rømmede sig lidt. Han bevægede de nederste sorte fjer en smule, ved og bevæge sine vinger lidt. Hans gav et lille grinende fnys fra sig "Mærkeligt" Sagde han og fugtede sine læber, og kiggede ud over vandet. Solen var efterhånden gået helt ned. Han kiggede dog tilbage på pigen da hun snakkede igen. "Ja, jeg har vinger" Bekræftede han og folede dem ud, inden han foldede dem foran kroppen igen.

Katten der lå i Namine s favn spindede lidt mens den kiggede rundt stadig lidt
forvirret over havd den mon lavede her ved stranden"Hvor er du kær"sagde hun emd et smil og nussede om den, så vendte hun blikket op på ham med et lille bredt smil"Hvad er de så altså et mennesker har ikke vinger det er jeg sikker på"sagde hun venligt til ham hendes blik blev lidt på ham før det flyttede sig hen til vandet"Det smukt så smukt at kigge på vandet s bølger og glitrene bevægelse gør det elegant at kigge sådan på"sagde hun så mens hun trak sine fødder tæt ind til sig selv.Hendes hår flagrede lidt ind ved hendes havblå øjne så hun ikke kunne se noget hun skyndte sig at flytte det væk så hendes blik
kunne møde vandet igen og lidt af sandet de stod i. Sandet var så blødt. Namine så på ham lidt og rækte en hånd mod ham"Foresten mit navn er Namine hyggeligt at møde dig.."hun stoppede sætningen da hun jo ikke vidste hvad hans navn var så hun ventede
til han havde svaret før hun ville sige noget mere. Så mærkede hun noget et lille piv det kom fra killingen hun kiggede ned på den"Hvad er der misser"spurgte hun blidt og kært ned til den måske frøs den stadig lidt hun holdte tæt om den så den ikke skulle fryse mer.