i sine egen tanker(Jakuji)

Han kiggede på hende "hmm jeg kan lide at træne det gør vi sayajiner for det meste og job nej har ikke noget og det samme med familie"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og viste ikke hvad han kunne sige

"okey"sagde hun"det eneste jeg kan sige er at jeg også godt kanlide træne og jegkun huske hvornår jeg har fødselsdag men untage året for jeg har mistet noget af min hukommelse,jeg kunne huske at jeg var kommet ud for en uheld,en eksplosion"hun lukkede øjne og tænkte lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "skal vi flyve eller gå"spurgte han og kiggede på hende og smilte til hende "når du kommet ud for en slags uheld men hvad er du endeligt race altså"sagde han og kiggede på hende

"før der var jeg sayajin,men nu er jeg blevet til en halv sayajin og halv Cyborg"sagde hun og kunne ikke holde op med at tænke,hun tænkte litd "lad os flyve "hun vendte ansigtet mod ham.

Han kiggede på hende "okay men kan du flyve"sagde han og kiggede på hende og ville da gerne bære hende vejen hvis det var hun ikke kunne flyve

"jep "sagde hun og begyndte at flyve af sted,hun stoppede lidt op for hun viste ikke hvor de kunne tage hen"hvor skal vi egentlig tag hen"hun viste ikke hvor han vil hen.

Han kiggede på hende og med et smil og gav sig til at flyve med hende og fløj den retning de skulle "vi kan tage hjem til mig hvis du vil"sagde han og kiggede på hende med et smil mens de fløj

"okey"sagde hun med et nik "så må du heler føran "hun skulle nok kunne følge efter ham så hun lod ham flyve foran for hun viste ikke hvor i byen hvor han boede.

Han nikkede og smilte til hende og begynde at flyve mod byen som han boede i "kender du satan city"spurgte han og kiggede på hende med et smil på sine læber og fløj stille og roligt vider og ventede på hende

"øhm nej"sagde hun lidt for hun kunne ikke huske hvilken by hun har været i,men hun var rejst fra en by"nej det tror jeg ikke eller jeg ved ikke for jeg var rejst fra et eller andet by men kan ikke huske hvad den hedder"hun trak på skulderen.

Han kiggede på hende "okay men bare følg med mig så fare du ikke vild i det"sagde han og fløj vider der gik 30 minutter så var de i satan city jakuji lande et sted hvor menneskerne ikke kunne se dem og sådan noget for så var der ballade med dem og alt muligt. Han begyndte at gå "kommer du"sagde han og kiggede på hende

Hun landede ned til ham og begyndte at gå efter ham,hun var lidt tavs for hun viste ikke hvad hun skulle sige.Hun fulgte efter ham selvom hun ikke viste hvor stort byen er men det holdt hun for sig selv.

Han gik vider og kiggede på hende "hvad skal vi lave når vi komme hjem til mig"spurgte han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og gik vider hjem af mod der hvor han boede

"det ved jeg ikke det kommer an på hvad man kan lave "sagde hun og trak sig på skulderen"har du en idee"hun tænkte lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "man kan lave næsten alt det man vil så vi får jo at se ikke"sagde han med et smil på sine læber og gik vider

"ja det gør vi vel"sagde hun med et smil og gik med ham hjem til ham,hun lyttede til folk der snakkede sammen og hun viste ikke hvad hun skulle sige.

Han kiggede på hende og tog hendes hånd og gik vider "det vel i orden at vi holder i hånd ikke"spurgte han og gik vider hjem mod sig selv.

"jo"sagde hun og viste ikke havd hun skulle sige og lyttede lidt rundt omkring.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hvad var det du var sayajin men kan ikke se hvad der cyborg over dig"sagde han og kiggede på hende

"virkeligt"spurgte hun og viste ikke hvad hun skulle sige,men hun smillede lidt.Hun tænkte lidt og håbede ikke at der var nogen der fulgte efter dem.

Han kiggede på hende "nej men de er også blevet gode til at lave så man ikke kan se hvad der normalt eller cyborg"sagde han med et smil og kiggede på hende med et smil

hun nikkede og gav ham ret i at de er blevet gode til at lave Cyborg så amn nærmest ikke lægge mærke til det.Hun viste ikke hvad hun skulle sige men tænkte lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kom hjem til ham. Han låste døren op og gik ind i sit hjem

Hun fuldt efter mens hun tænkte lidt,hun drejede ansigtet fra den ene side til den anden side.Hun følte at der nogen der skjulder sig et sted og følger efter dem,men det kunne også bare være hendes villige fantasi.

Han trak hende ind så hun kunne stoppe med at tvivle "så slap så lidt af okay"sagde han med et smil på sine læber "tror du mistede din arm i den ulykke"sagde han venligt og kiggede på hende og smilte