i sine egen tanker(Jakuji)

S:ørkenen
T:14:00
O:ingen
V:sol og varme
P:se på avateret

Hing gik for sig selv ude i en ørken,hun kunne mærke solens varme og var lidt såret for hun havde været i en kamp.Hun gik mens hun søgte efter et sted hvor hun kunne være,mange ville have fat i hende og hun prøver at komme væk fra nogle andre cyborg.

Jakuji havde endelig lært at flyve og kom flyvene gennem luften og viste ikke hvad han skulle give sig til og så en eller anden der var i ørkenen og lande "hej hvad laver du her ude"spurgte han og kiggede på hende og viste ikke hvad hun var lige nu


//jaster hvem er du?? siden du skrev jaster//

//sorry jeg spiller også på city of lif lige nu men laver lige om//

"jeg går bare for mig selv "sagde hun og holdt om sin sår på armen"hvad med dig selv og hvem er du egentlig" hun vendte ansigtet mod ham.

//okay men hvem er du på City of life??//

//Shurican//

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "okay men jeg er Jakuji og dig"sagde han med et smil og viste ikke hvad hun lavede her ude men det kom ikke ham ved


//når okay men du halv Sayajin og halv Cyborg hvordan kan det være sket?? bare så der er en grund til du er det//

//tja jeg kunne ikke bestemme mig om jeg ville være en sayajin eller Cyborg så jeg tænkte på at kunne være beggedele altså en sayajin der blev skabt //

//altså en Sayajin er ikke en ting der bliver skabt som noget det er en race der er mere menneske og sådan den eneste måde en sayajin kan være halv Cyborg er hvis der er sket et eller andet som en ulykke eller noget//

//nå okey men nu er jeg også ny her så,men jeg kan godt sige at hun var kommet ud for en ulykke,skal vi skrive videre?? //

//ja det din tur og hun kan ha en Cyborg arm eller et ben//

//OKey//

"hørt du efter hvad jeg sagde"spurgte hun lidt undrende "jeg går bare lidt for mig selv så hvad laver du selv her og hvem er du"

Han kiggede på hende "åh undskyld er ikke vågen"sagde han og kiggede på hende "okay så hvorfor går du ude i ørkenen"spurgte han med et stille smil

" tja jeg...jeg.."sagde hun bare og kunne ikke koncetret sig helt hvad hun skulle sige for hun ville ikke tænke så meget på det.

"hvor er du på vej hen af"sagde han og kiggede på hende og viste ikke lige hvad han skulle sige nu "for man kan fare vild her"sagde han og kiggede på hende

Hun tænkte lidt"jeg er på vej til..."sagde hun og tænkte lidt"byen"hun holdt for hovedet for det gik lidt ondt i hovedet men det holdt hun tilbage.

Han kiggede på hende "west byen er den vej og satan city er den vej og den sidste by ligger den vej"sagde han og pegede tre forskellige retninger

Hun tænkte lidt"okey,men hvem er du og hvor du fra"hun havde næsten glemt"hvad laver du selv her ude "hun lagge hovedet på skrå

Han kiggede på hende "jeg er Jakuji og jeg kommer fra satan city af"sagde han og kiggede på hende med et stille smil

"okey"sagde hun med et smil"men hvad laver du her ude " hun følte lidt på sin hånd mens hun tænkte lidt for hun viste ikke hvad hun skulle sige.Hun stirrede tilbage det kunne godt være hun mistede sin syn i en ulykke men hun alligevel kunne hun føle hvis der var fare på fær.Hun vendte sig mod ham,hun viste ikke hvor hun skulle gå hen.




.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jeg var ud at flyve en tur"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og viste ikke hvad han skulle sige

"okey"sagde hun og viste ikke hvad hun skulle sige,hun prøvede at huske hvad der skette både før eksplotionen og efter men det alt for ondt i hendes hovede,hun satte sig ned på sandet ogtænkte lidt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede på hende "vil du med eller vil du selv gå"spurgte han venligt og kiggede på hende med et smil og satte sig ved hende og kiggede på hende

"jeg tager med"sagde hun ogrejste sig op igen"hvad kan du ellers sige om dig selv"hun ville lærer ham lidt mere at kende.Hun viste ikke hvor de skulle tage hen,så hun tænkte lidt.

Han kiggede på hende "så kom"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ventede på hende "jeg kan sige så meget jeg er en sayajin og er 25 år og ja mere du vil vide"sagde han og kiggede på hende

"tja måske familie,job,interesser"sagde hun som et forslag og tog afsted med ham,hun smilte lidt og tænkte lidt for hun kunne ikke huske særeligt meget om sig selv.Hun lyttede lidt mens hun stadigvæk prøvede at huske noget.