I want to see your face again-Deamon{Prinvat}

Namekianeren var fulgt efter hende og havde en taske på med et smil "mit navn er Alex forresten" sagde han til hende med et smil mens han lod hende se det hele "du siger bare til så skaffer jeg hvad du vil have" sagde han roligt

Namine kiggede på ham"Alex hyggeligt at møde dig mit navn er Namine ved ikke om du allerede ved det"sagde hun smillende på en venlig måde til ham"Hmm jeg kunne godt tænke mig at se fangekælderen hvis i har sådna en her på namek og måske guldminen eller noget"spurgte hun og vidste enlig ikke rigtigt hvad der var på denne planet

Han smilede roligt "vi har krystal mine men ingen fange kælder" sagde han og luftpudebilen stoppede ude for en mine hvorefter Alex rejste sig og hjalp hende ud af bilen og førte hende ind i minen hvorefter han tændte en lygte og pludselig skinnede 100 og atter 100 af den samme slags krystal som hun havde i en kæde over alt fra

Namine kiggede med et stort blik rundt"Wow hvor er de bare smukke"sagd ehun hun elskede virkelig krystaller men havde aldrig troet de havde en minde fuld af dem hun tog nogle skridt frem"wow de så glitrne og smukke"sagde hun beundrene.Hun vendte sig om mod Alex"Wow har i haft minen her i mange år"spugrte hun nysgerigt. *Deamon bare du kunne se det her*tænkte hun

"nej Deamon fandt den og ved du hvad han gjorder med den aller første krystal han fik fri fra væggene" spurgte han og gik hen til hende hvorefter han rørte hendes halve hjerte halskæde "den har du den ene halvdel om halsen" sagde han roligt

Namine kiggede på Alex og ned på den ene hjertehalvdel"Nej..Virkelig åh Deamon hvor er du bare dejlig"sagde hun og holdte om halskæden mns hun smillede blidt nu betød den halskæde meget mere for hende det var helt sikkert. Hun tog et kig rundt på alle rkystallerne som blev med at glitre smukt hun var glad for halskæden hun havde fået af ham den tog hun aldrig af.

Alex gik hen til en underlig stolpe midt i det hele som var uberørt og pegede på et lille hul hvor der havde siddet en uslibbet krystal "der kom den fra" sagde han roligt og bukkede for den "han så engang rigtig meget på den han fik halskæderne lavet og gav dig dem først en måned efter" sagde han

Namine kiggede på Alex med et smil"Wow hvor er han bare utrolig utrolig dejlig er det muligt at jeg kan se Deamon"spurgte hun hun ville gerne møde ham nu bare for at se ham hun ville meget gerne se ham nu hvor hun vidste det med halskæden det blev hun glad for at høre meget enda.Namine kiggede rundt inde i minen blå krystaller, blå og røde gule ja der var mange flere farver.

Deamon kom pludselig frem "jeg vidste du ville kunne li det" sagde han roligt "både sayajinen og Namekianeren turde ikke gå ind i volkanen så de tabte begge to" sagde han og smilede stort mens han løb hen og omfavnede hende glad

Namine kiggede på ham og smillede glad"Ja jeg kan virkelig godt lig det tænk at denne halskæde jeg har på har du lavet eller krystallen elle rja bare selve halskæden"sagde hun smillende mens hun kiggede rundt"Virkelig tude deikke gå derind men ville du ikke have set dem kæmpe"spurgte hun undren mens hun vnetde sit blik på ham"Tænk at jeg endte her på namek væk fra jorden jeg kan godt lig at være her så jeg savner ikke jorden så meget"sagde hun med et lille bredt blidt smil

Han sukkede og lænede sig op af væggen "Namine" hviskede han svagt nu var de inde på emnet så nu måtte det siges "du kan ikke blive her Namine der kommer snart krig ved jeg og jeg vil ikke have du er her når det sker" hviskede han "du skal snart rejse hjem"

Namine kiggede hen på ham med et stort blik"Krig men det bliver da farligt hvis du bliver her der skunne ske der noget jeg vil ikke jeg vil blive her hos dig"sagde hun og gik hen til ham mens hun holdte om ham"Jeg vil ikke have der skal ske dig noget"sagde hun blidt mens hun holdte om ham stramt men ikke for megte at han ikke kunne trække vejret.Selvom Deamon sagde at hun skulle tage hjem vidste hun godt at hun måtte det
jorden var jo hendes sted der hvor hun boet men det var næsten som om at Namek også var det.

"Namine det er for farligt her skat" hviskede han trist "du skal rejse hjem lov mig du rejser hjem" hviskede han og nussede hendes ryg det gjorder ondt at få hende til at love og rejse hjem men han vidste han var nød til det og intet andet valg havde

Namine kiggede på ham med et lille trist blik"Men..."sagde hun og stoppede det hun ville sige"Men hvad med dig Deamon skat"sagde hun hun var så bange for der ville ske ham noget frygteligt, noget grusomt eller at han ville komme til skade meget slemt.Krigen sagde han nok skulle begynde snart her på Namek hun forstod godt at det kunne være farligt for hende at blive så hun måtte gøre det"Jeg lvoer at rejse hjem hvis du lover at du ikke kommer til skade i krigen"sagde hun og kiggede på ham

Han så på hende roligt "jeg kan ikke love ikke at komme til skade skat men jeg lover at jeg ikke vil dø" sagde han og så på hende roligt og smilede stort mens han så på hende roligt "jeg lover kort sagt at jeg kommer tilbage til dig min elskede skat"

Namine lagde en hånd på hans kind"bare du lover at komme tilbage min elskede"sagde hun blidt mens hun strøg en tåt hår væk fra hans ansigt så det ikke var i vejen for hans smukke øjne dem elskede hun at kigge på de var altid så smukke."Jeg burde nok rejse hjem så men..Hmm klarer du dig så her"spurgte hun og kiggede rundt omkring. Hun fik et lille blidt smil på hendes læber "Jeg elsker dig Deamon hvis du døde ved jeg ikke hvad jeg ville gøre "sagde hun go kiggede lidt ned i jorden en smule

Deamon smilede roligt og så hende fortsat i øjnene "jeg elsker osse dig Namine og jeg lover at komme tilbage men du behøver ikke at rejse allerede" sagde han smilende og tog hendes hånd i hans og førte hende udenfor til luftpudebilen "vi kan godt smutte hjem og hygge os indtil imorgen"

Namine kiggede på ham og lidt ned på hendes hånd i hans hun nikkede"Nej det behøver jeg jo ikke med det samme jeg elsker jo at være her sammen med dig Deamon det virkelig hyggeligt"sagde hun blidt mens hun så luftpudebilen ankomme"Hmm ja vi kunne tage hjem og hygger os "sagde hun tænkende selvom hun ikke rigtigt behøvede at tænke så meet over det hendes svar var klart at uanset hvad ville hun nyde det hun lavede sammen med Deamon det var altid noget romantisk, spændene smukt de kunne finde på at lave.

Deamon smilede og hev hende med op på luftpudebilen med et stort smil før den startede og lettede af sted mens han så på Namine smilende og lagde armene om hende og nussede hendes ryg blidt mens han fortsat så hende i øjnene "elsker dig" hviskede han

Namine kiggede rundt da de sad i luftpudebilen man sad godt der. Hun vendte blikket på Deamin mens hun tog hendes hånd i hans lidt"Elsker også dig"sagde hun blidt mens hun nussede hans hår med den anden hånd"Jeg vil altid elske dig og altid være ved din side når du har brug for mig"sagde hun og nikkede lidt så vendte hun hovedet lidt rundt udsigten var så smuk, så mange ting.

Deamon sukkede lydløst og så ned på sine fødder lidt han havde fået et pludselig tilbage flip til dengang han havde skadet hende så hårdt at hun røg på hospitalet han kunne ikke tilgive sig selv fra det og det kunne tydeligt se på ham at noget plagede ham kraftigti

Namine kiggede på Deamon med et lidt bekymret blik var der noget han tænkte på hun kiggede ud mod vinduet mens hun kiggede tilbage på ham"Deamon er du okay"spurgte hun med et lille undren blik hun var blevet meget bekymret for ham så hun sad nu tæt på ham og tog hans hånd.

"jeg" hviskede Deamon trist "jeg er bare stadig så skide trist over at jeg skadede dig så meget du røg på hospitalet" hviskede han og en tåre faldt ned fra hans kind "jeg kan ikke tilgive mig selv fra det" hviskede han og rystede

Namine kiggede på ham mens hun løftede hans hoved op og holdte om ham"Det skal du ikke være Deamon jeg har det bedre jo"sagde hun og smillede opmuntrene til ham mens hun holdte om ham han kunne hvist godt bruge et kram nu så hun var der for ham"Det gjorde enlig ikke så meget ondt men mere indeni at du gjorde det"sagde hun stille

Deamon sukkede "jeg kan bare stadig ikke helt tro jeg virkelig gjorder det altså VIRKELIG skadede dig så hårdt at du røg på et hospital" hviskede han "for ikke at tale om hvor sårede dine følelser var" han sukkede meget dybt og kyssede hendes kind